Gårsdagens demonstration, der gik fra Christiansborg og sluttede af på Rådhuspladsen,
bød på gode taler fra gode folk. Svend Auken, Mimi Jacobsen og Carsten Jensen leverede alle
indlevende og skærende taler, som gik under huden og skurede på regeringens afvikling af
asylsagerne. Men navnlig Benny Andersen magtede at samle kulturens, medmenneskelighedens
og fremmedhadets størrelser og trylle det sammen til elegant, kulturel kritik. Særligt on point
var forfatterens første digt til lejligheden, som på indlysende og ligefrem vis påpegede
vores kulturelle og ordmæssige, udenlandske lånerier til vores eget sprog og leben igennem
vores lille andedams historie.
Når noget så dansk som ironi pakkes så elegant og hjertevarmt ind, og det ligefrem får et
såkaldt »formål«, såsom advokering af menneskerettigheder, bliver man pludselig stolt
af at være en danoir... med medfødt og nedavlet ret til ikke at være spor glad over noget!
Check 'ze flicks, human og varm stemning, godtfolk og menneskerettigheder såvel som
de impulsive og artsy fartsy'e billedredigeringer...
...Og giv os så Danmark tilbage, god'donuts! Or get deez nutz!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar